121163:
sv: Olieprop og studsen fra denne (25-02-2012 21:19:56) (svar på
121161)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (
ip-adr: 89.184.149.56)
TD-maskinen er nok ikke hovedrepareret, hvorfor den pga slid ånder ud ad oliepåfyldningsdækslet. Dette dæksel skal sidde stramt og bør derfor nok erstattes med et nyt.
Du kan sætte en slange på udluftningen og føre den ind under bilen.
Er maskinen ikke slidt i cylindrene, kan du med fordel sætte nye olieringe i, skifte oliehætter ved ventilerne og samtidig nye dysespidser.
Jeg kan se, at turbo boost slangen er blændet af. Det bør du nok få rettet og ført en slange ned til pumpen.
Pumpen skal måske lige pakkes om.
Når blæseren trækker lugt fra motorrummet ind i kabinen, skyldes det en utæthed omkring varmeapparatet. Få det tætnet. Jeg har sat wing scoops på min OneTen - begge sider - med henblik på, at
1. få mere luft ned i indsugningen til varmeapparatet - og det virker helt fortrinligt - har masser af luft ud af dyserne
2. få motorens varme side nedkølet lidt mere, så der ikke kommer så megen strålingsvarme fra manifolden mod torpedoen. Samtidig drejer jeg om sommeren luftfilterets indsugningsstuds bagud mod venstre sides scoop, så der kommer lidt køligere luft ind.
Bemærk, at venstre luftindtag kun sidder af design/produktionsmæssige årsager, hvorfor der skal bores huller i plastikpladen.
HUSK lige på, at TD-maskinen ikke må køres varmt og helst skal stå i tomgang i 1 til 2 minutter efter endt kørsel for at køle ned. Samme gælder faktisk opstart: ikke over 70 km/h før motortemperaturen ligger deromkring.
Om sommeren kører du bedst med en svag kølevæskeblanding... måske kun sikret til minus 5 grader, mens du til efteråret frostsikrer igen til minus 30 - 35 grader. Jo svagere blandingen er, des større køleeffekt at kølevandet.
En TD kan holde til rigtig mange kilometer, bare den bliver behandlet skånsomt. Et oliefyr ville den blive rigtig glad for!