tilbage

Land Rover Forum  

Index
13086: Vandpumpe utæt på min 110 V8’er (12-02-2004 18:09:23)
Finn Herreborg #6314, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 80.160.54.38)
Min 110 V8’er har det sidste stykke tid brugt lidt kølervæske, (ca. ½ liter pr. måned), jeg har selvfølgelig gjort mig mine tanker om hvor det vand forsvandt hen og frygtet at min toppakning var gået mellem et vandkammer og et forbrændingskammer – men i går kunne jeg så se at der drypper kølervæske og ved nærmere eftersyn tror jeg at jeg har fundet ud af at det kommer ud ved akslen til min vandpumpe ( ja, der er jo ikke så meget plads til at se derind uden af afmontere køleren)… så - nu er mit spørgsmål, når jeg skal skifte vandpumpen skal jeg så afmontere køleren, kølervingen og på den måde få adgang eller er der en lettere måde ? – er der noget med at viskosekoblingen på kølervingen ikke må lægges ned eller kun må ligge på den ene side ?? - er der nogen der har gode "fif" ??? - og, endelig - er der én her på Land Rover forum der har en værkstedsbog, enten den originale eller Hayne’s, som jeg kan få lov at kopi’ere det afsnit der beskriver denne operation.

Venlig hilsen

Finn Herreborg
Index
13088: sv: Vandpumpe utæt på min 110 V8’er (12-02-2004 21:18:10) (svar på 13086)
Steen Larsen #0411, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 195.215.120.238)
Hej Finn
Når du skal skifte vandpumpen er det lettest at tage køleren ud. Det giver mere plads, da nogle af skruerne, der holder vandpumpen er ret lange. Når du skal skrue viscosekoblingen af, så husk, at der er links(venstre gevind). Du kan købe en specialnøgle i Biltema. Det kan være svært at komme til med en vandpumpetang eller fastnøgle.
Inden du skruer skruerne helt ud, så lav et stykke pap med form som vandpumpen med huller. Efterhånden, som du tager skrueren ud, placerer du dem i pappet. Så er du sikker på, at de rigtige skruer, kommer i de rigtige huller.
Jeg har aldrig hørt om, at en vicosekobling ikke må ligge ned, men hvis der er andre, der har viden om det, vil det være rart at høre.
Når du nu har en bil du er glad for (det regner jeg i hvert fald med) hvorfor investerer du ikke selv i en værkstedsmanual. Haynes er billig (det er nok også det bedste at sige om den) og Land-Rovers er meget udførlig og god. To timer på et værksted og pengene er tjent hjem.
Jeg synes, at det er fint, at være sparsommelig, men jeg føler, at pengene på lang sigt er givet rigtig godt ud.

God arbejdslyst

Steen Larsen 411