14090:
sv: Genstridigt reduktionsgear (31-03-2004 21:15:48) (svar på
14071)
Eva & Ib Krause-Kjær #3662, reg. øjy (medlem) (
ip-adr: 195.249.97.114)
Hej Flemmning!
Du må ind under bilen og give ledene på reduktionsgearstangsforbindelserne en gang smørelse. Det er sandsynligt, da du skriver du ikke har brugt det ret meget, at det er derfor, det er "groet" fast. Det kan selvfølgelig også være længere inde i reduktionsgearkassen, men det er ikke så sandsynligt.
Smør leddene godt, evt. start med WD40 for at løsne op. Lad det sidde et døgns tid, og se så om du kan bevæge fra H til N til L mv. Kan du det, så smør med fedt eller hvad bogen nu siger - jeg kan ikke lige huske det - selv bruger jeg højtryksbestandig fedt på spray - det holder godt...
Mht. til kilerem og hyleri, så kan der skrives tykke bøger om emnet - søg på "hyl", "kilerem", "belt dressing" her i LRF, og du bliver måske klogere, måske mere forvirret. Jeg kører med en dåse belt dressing, en dåse bremsevædske og en lille pensel fast liggende i min 300 tdi bus - bliver hyleriet for slemt får remmen en tur med belt dressing på indersiden og et strøg bremsevædske med penslen på ydersiden - det holder fra et par dage til et par måneder afh. af luftfugtighed mv. - at skifte leje har jeg prøvet - SKF, FAG og kinøjserlejer duer ihvertfald ikke...
God fornøjelse!
/Ib