tilbage

Land Rover Forum  

Index
14850: Erfaringer søges... 14 dages ferie i min LR (15-05-2004 23:45:32)
Martin Kremmer #6709, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 80.196.131.15)
England fra syd til nord.

Min kæreste og Jeg planlægger at holde 14 dages ferie i England sammen med vores herlige Disco. Jeg har aldrig selv kørt rundt i England, da mine rejser dertil altid har været med fly - men nu skal det være!
Det er vores plan at starte i Harwich, og derefter se komme så langt nord på som vi orker, og selvfølgelig hjem igen ;-) Er der nogen af Jer derude som har erfaringer med nogle naturskønne ruter? - det ville jo næsten være en skam at tilbringe tiden på en dødsyg hovedvej når nu man har en LR. Ligeledes ville jeg blive glad, hvis nogen har nogle byer, slotte, bjerge osv. som de kan anbefale. Skulle nogen ligge inde med info om lidt mild terrænkørsel i England, gør det da heller ikke noget ;o)

Jeg regner med at dokumenterer vores tur som godt som muligt, og efterfølge lave en rutebeskrivelse med fotos på min hjemmeside... så andre kan få glæde af det.

Håber på at høre fra Jer - alle sammen :-)

LR Hilsen
Martin
Index
14851: sv: Erfaringer søges... 14 dages ferie i min LR (16-05-2004 03:58:12) (svar på 14850)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 80.196.232.48)
Jeg har en stak LRO-blade med gode tips liggende. Skal til Århus på mandag - 17-05-04. Send besked, om jeg skal tage nogle med!
Index
14852: sv: sv: Erfaringer søges... 14 dages ferie i min LR (16-05-2004 08:33:14) (svar på 14851)
Torbenj 2613 (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.161.45.241)
Hej med jer..
Da vi var derovre, kørte vi direkte fra færgen til York.
Denne by SKAL opleves.Tjek middelalderbyen og Domkirken.
Der fra ad kystvejen til Scotland,endte i Inverness, og så Søuhyret(Har billede)..Derefter over højlandet og ned langs den anden kyst på irlands siden.
14 dage i telt, ingen problemer med at finde camping muligheder.

God tur
Torbenj 2613 østsj.
Index
14862: sv: Erfaringer søges... 14 dages ferie i min LR (16-05-2004 19:58:45) (svar på 14850)
Morten Dam #6034, reg. nvs (medlem) (ip-adr: 80.164.102.76)
Hej Martin

Desværre er der ikke længere nogen færgeforbindelse direkte fra DK til Newcastle, så havde det været lidt nemmere, Men med udgangspunkt i Harwich ville jeg i dit sted tage via Cambridge og Nottingham til York - som Torben J. allerede har anført, så må I ikke snyde Jer selv for York, og for nogle år siden var Grape Wine et formidabelt spisested, lille, men med udsøgt betjening og excellent køkken - og fortsæt nordover via den gamle tekstilby Newcastle til Edinburgh, Perth, Dundee og Aberdeen, før i drejer til venstre mod nordvest ad sporet til Elgin, Inverness og derfra mod sydvest.
Enten ad A82 til Fort William og Ben Nevis - Storbritanniens højeste bjerg - via færgestedet ved Ballechulish med en afstikker til det fantastiske Glen Coe, hvor de skotske klaner i sin tid sloges, før kursen sættes mod badebyen Oban på kysten ved Det Irske Hav og videre ad A85/A819 til Inverary langs Argyll og Loch Lomond, som den skotske naqtionaldigter Robert Burns udødeliggjorde med sin poesi og videre til Dumbarton, gennem eller omkring Glasgow til Carllisle og retur til Harwich.
Eller fra Inverness ad A9 til Glenmore Forrest Park og videre mod Dalwhinnie, Pass of Drumochter, Blair Atholl via Perth til Stirling - hvor der ligger en yderst spektakulær klippefæstning - og videre til Carlisle.
Uanset om du kører den ene eller anden vej fra Inverness til Carlisle, så glem ikke en afstikker til øst og Kejser Hadrians romerske mur mellem Brampton og Hexham og tag så hjemvejen via det smukke Lake District i Cumberland, før i sætter den i 5'eren og drøner tilbage til Harwich.
Jeg ved iikke hvordan du har det med den der gyldne væske, de laver så meget af oppe i Highland, men der er masser af muligheder, hvis man har en svaghed for ”uisge beatha“, som på moderne sprog hedder whisky, hvilket betyder livets vand.
Så god tur!
Med hilsen fra Morten, som har mange gode oplevelser fra ture på de nævnte ruter.
Index
14864: sv: sv: Erfaringer søges... 14 dages ferie i min LR (16-05-2004 22:50:22) (svar på 14862)
Martin Kremmer #6709, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 80.196.131.15)
Hej igen

Mange tak for de mange - hurtige - svar. Det lader til at der er rigeligt at give sig i kast med. Jeg vil straks gå i gang med den mere detaljerede del af planlægningen.
Jeg faldt over dette arrangement i går aftes... hvilket nok bliver starten på vores tur.

http://lre2004.tempdomainname.com/billing/

Blot for at gøre Jer lidt misundelige, så skulle det eftersigende være et af de største LR shows ;-)

Endnu en gang tak for hjælpen.

Ses derude!
Martin