15371:
Freelander 4 hjuls træk der undrer mig! (07-06-2004 13:37:57)
Allan Buus #6548, reg. øjy (medlem) (
ip-adr: 80.163.46.83)
Kære Medlemmer
Jeg var i weekenden i sommerhus i blokhus sammen med nogle venner hvoraf én af dem kører Suzuki Grand Vitara dielsel fra 99.
Vi skulle selvfølgelig prøve kræfter med klitterne ved stranden og legen gik ud på at forcere sanddynger og se hvem der kunne køre hvor.
Det endte desværre med, at min freelander td4 fra oktober 2003 satte sig godt og grundigt på maven efter den gik i stå på en lille skråning med dyb sand. Suzukien havde også holdt stille samme sted, men kunne i 4L komme fri.
Det skal dog siges til mit forsvar, at jeg kørte på 195'er dæk og han på 235'er.
Da min bil satte sig fast bemærkede jeg, at venstre forhjul gravede sig ned sammen med højre baghjul. Altså på kryds. Højre forhjul og venstre baghjul så ud til slet ikke at trække.
Det skuffede mig lidt, da jeg troede, at begge baghjul ville trække i tilfælde af slip på forhjulene på grund af viskose koblingen. Men som sagt var det kun på kryds de virkede.
Kan nogen fortælle mig hvordan 4 hjulstrækket egentlig virker på freelanderen eller om der er tale om en fejl.
Til orientering kan jeg fortælle at de to hjul der ikke trak ikke var gravet ned i sandet og stadig havde grund at trække på.
Det hele endte desværre med at Suzukien måtte trække mig fri. Jeg beklager at have representeret klubben så dårligt :-) og lover at gøre det bedre en anden gang. Vi har selvfølgelig også aftalt, at jeg skal have revence efter et hjulskift.
Mvh
Allan Buus
Randers