Lidt anden-hånds information vedr. swirvel-led..
Hvis man står med problemet med en swirvel-kugle hvor forkromningen er i færd med at forsvinde og man ikke pt. har intentioner om at udskifte hele swirvel-kuglen kunne del vel lade sig gøre at rense overfladen på swirvelkuglen rigtig godt af, for derefter at udfylde de manglende områder med noget solidt oliebestandigt glasfiber/epoxy spartelmasse.
Jeg bør understrege at jeg ikke selv har benyttet denne fremgangsmåde, og derfor ikke med sikkerhed ved at det virker. Men på engelske LR-forums nævnes metoden ret meget. Det er blot meget vigtigt at forme/slibe spartelmassen til, således at den er i perfekt form med resten af overfladen på den forkromede kugle.
Ligeledes nævnes ofte at pakningen til swirvel-huset kan udskiftes uden at adskille hele swirvel-huset. Blot afmontere "seal retaining plate" (altså den runde metalplade som holder pakningen fast mod swirvelkuglen) og derefter klippe den nye pakning over således at den kan passes ind over swirvelkuglen uden adskillelse af denne. Selvfølgelig vender man pakningen således at der hvor man har klippet vendes opad hvor der normalt ikke findes olie (swirvelkuglen er kun ca halvt fuld med olie).
Jeg bør igen understrege at det ikke er denne metode der anbefales i håndbogen; men tilsyneladende fungere det godt. Læs evt på [
http://www.cruzers.com/~twakeman/LR/LRhubseal.htm] for en beskrivelse vedr. udskiftning af pakningen på en 109"
Med venlig hilsen,
Kim Horsevad