23274:
Rygter om konkurs hos Land Rover (12-04-2005 13:10:50)
Hartley Nielsen #2128, reg. mjy (medlem) (
ip-adr: 195.249.54.30)
Jeg har hørt et rygt om at Land Rover er gået konkurs, og det måtte jeg straks undersøge. Heldigvis er der ikke noget om rygtet, det drejer sig om MG Rover, der er sat under administration.
Her er et klip fra gårdsdagens nyheder.
Rover sat under administration
Den klassiske bilfabrik MG Rover er blevet sat under administration af de britiske myndigheder.
Det skyldes, at myndighederne ikke tror, at selskabet vil kunne betale sine kreditorer. Selv benægter MG Rover dog, at det er kommet så langt ud.
Virksomheden har fra i dag stoppet produktionen af de to klassiske bilmærker Rover og MG. Flere af selskabets underleverandører er nemlig holdt op med at levere til bilfabrikken, fordi de er bange for ikke at få deres betaling.
Rover selv har bedt sit revisionsfirma, PricewaterhouseCoopers, om rådgivning i forbindelse med selskabets nuværende økonomiske situation.
Fabrikken med de 6000 ansatte står altså i øjeblikket stille. Rover håber dog på at få et lån på 100 milioner pund (1,08 milliarder kroner) fra den britiske regering.
Det skal give MG Rover økonomisk mulighed for at indgå en alliance med Kinas største bilproducent, Shanghai Automotive Group, der på længere sigt kan sikre produktionen af Rover- og MG-biler.
Venlig hilsen
Hartley