tilbage

Land Rover Forum  

Index
24500: Renovering og "forkortning" af LT77 (01-06-2005 23:55:27)
Kim Horsevad #6594, reg. njy (medlem) (ip-adr: 62.243.97.90)
Hejsa!

Har just skaffet mig en ekstra LT77 gearkasse, således at jeg langt om længe kan få lavet en ordentlig reparation...

Gearkassen på min Defender udviklede nemlig det traditionelle problem med nedslidning af mangenoterne på hovedaksel i gearbox og indgangstandhjul i transferkassen. Problemet blev - midlertidigt - løst med lidt hjælp fra en 200amp migatronic, men siden jeg regner med at skulle til Nordsverige i sommerferien ville jeg gerne have lavet en ordentlig løsning inden da. Svejsningen har holdt i lidt over et år nu; men på eet eller andet tidspunkt vil der formentlig udvikles metaltræthed i akselstumpen i nærheden af svejsningen, og det er en lidt træls situation at stå i midt ude i de laplandske ødemarker...

Så jeg har skaffet mig en LT77 som har siddet på en Range Rover. Fik skildt gearkassen af i aften, udskiftning af den lange aksel (fra motor til gearkasse) virker egentlig enkel nok. Dernæst kommer så problemet med hovedakslen (som alle tandhjulene sidder på!)...

Nogle af disse tandhjul virker meget svære at skulle skubbe fri med en almindelig presse... Kan det lade sig gøre at bruge en tre-armet aftrækker på sådanne tandhjul eller vil det kunne skade tandhjulet?

Regner ikke med at det skal være en decideret hovedrenovering af gearkassen, - ud over de slidte mangenoter virker den nemlig til at være i meget god stand i øvrigt. Men selvfølgelig skal alle lejer og syncromesser kigges grundigt efter således ting der evt. kan være tæt på at fejlfunktionere bliver udskiftet i tide.

Gearkassen er en suffiks "E", altså modellen før de forstærkede lejer. Men det må da være forventeligt at en gearkasse som har været beregnet for en v8 også kan holde til en 200Tdi??

Endnu et spørgsmål: Er de tiloversblevne stumper (altså koblingshus (v8->LT77) og den lange indgangsaksel dertil) bare at betragte som "affald" eller kan sådanne stumper finde anvendelse andre steder? Grunden til at jeg spørger er at jeg synes det er meget tit man hører om RR-gearkasser som sættes i defendere; men meget sjældent at defender-gearkasser bygges om til Range Rover.

Hvis der i øvrigt er nogle faldgruber i projektet hører jeg selvfølgelig meget gerne derom!

På forhånd tak for enhver oplysning og hjælp!

Med venlig Hilsen,
Kim Horsevad
Index
24523: sv: Renovering og "forkortning" af LT77 (02-06-2005 19:16:12) (svar på 24500)
Jes Lundberg-Christensen #2076, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 80.165.146.19)
Hej Kim
Tillykke med dit projekt.
Jens havde en god ide/værktøj så man med en presser kunne rykke tandhjulene af, jeg kan bare ikke huske hvad det var.
Du er nu så hurtig på aftrækkeren, jeg havde håbet på at kunne være med på en kigger. Nå det kan være at et kik kan nåes efter Læsø?
Det med Rangrover/Defender er nok fordi Defender dieslernne slider deres gearkasser op inden selve bilen er slidt op!
Hilsen Jes