30029:
sv: Hviken Defender? (13-12-2005 18:50:20) (svar på
30024)
Kristian Elof Sørensen #7086, reg. nsj (medlem) (
ip-adr: 80.62.57.130)
Du kan få 110" med bagsæde og klapsæder i varerummet, så der kan sidde ti mennesker incl. føreren. Tre på forsædet, tre på bagsædet og fire på klapsæder i varerummet. Det var måske en ide til gæstebud.
Mht. årgangen så er de produceret siden 1983, "Defender navnet" kom først senere da man ville skelne imellen den og disco'en. Før den tid hed de simpelt hen Land Rover 90"/110" /127"
Som hovedregel: desto nyere diesel motor generation, desto mindre støj og desto mere moment og flere heste. Reservedels priserne svinger lidt imellem motor generationerne, men hvor driftssikre og slidstærke de forskellige typer er i forhold til hinanden kan man få mange lange aftener til at gå med at diskutere ,-)
Hvis den skal være meget ny så er det måske lidt svært at finde en med andet end diesel motor, for V8 benzin motoren har tilsynelandende mest været til salg i USA og mellemøsten de seneste år. Det har noget at gøre med benzin forbruget vs. diesel forbruget pr. kørt kilometer og hvad sådan noget koster i de forskellige lande ,-)
Da du bor i Spanien er rust i ramme og torpedo (adskillensen imellem motorrum og forsæde) måske ikke så stort et problem som det er her hvor der saltes om vinteren og er fugtigt det meste af den del af året hvor der ikke saltes, men kig alligevel godt efter i krinkelkrogene hvor skidt samler sig.
Med hensyn til rust er fodkasserne udsatte. Prøv at banke på siderne af dem indefra og se om det du banker med går igennem. Det samme gælder for dørstolper og de øverste hjørner af torpedoen. Rammen kan være tæret overalt, men området under varerummet og de to "horn" der går ud til for kofangeren er tilsynelandende oftest de der bukker under først. Det tærer som oftest indefra, så der kan være næsten gennemtæret selvom alt ser fint ud når man kigger, så bank med en hammer og en gammel skruetrækker og lyt efter.
Når du kører prøvetur så husk at prøve det lave område i gearkassen og center differential spærret. Hvis de tidligere ejere aldrig har brugt det kan det være i stykker eller gå trægt uden at de har opdaget det. Man har jo hørt om folk hvis Land Rovere aldrig forlader asfalten. Lad være med at prøve center spærret på asfalt, find noget løst grus eller andet ikke fast underlag at afprøve det på, så du ikke laver ulykker på prøveturen.