tilbage

Land Rover Forum  

Index
38895: En herlig Land Rover oplevelse. (22-10-2006 21:34:50)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 87.51.245.34)
Jeg havde i dag en herlig oplevelse. Jeg var sammen med en kammerat fra DLRK, ude for at se på en 90" som jeg overvejer at købe. Under prøveturen ville jeg prøve sætte transfergearkassen i "LAV". Det resulterede i at jeg fik transfergearet i frigear og ikke kunne få den i gear igen. Vi fik bugseret bilen tilbage til ejeren, hvor min kammerat og jeg fik adskilt skiftemekanismen. Gearkassen er godt nok af en type, som ingen af os har rodet med før. Til trods for dette fik vi ordnet gearkassen, og den virker nu igen. Herefter kunne prisforhandlingerne begynde.
Jeg synes det er en sjov lille historie, som fortæller noget om hvor dejlig let en Land Rover er at reparere når den går i stykker. Og i stykker det vil den altid gå, og selvfølgelig på det mest uberettigede tidspunkt.

Med herlig søndagshilsen

Jakob Edelvold Scheibye
Index
38946: sv: En herlig Land Rover oplevelse. (24-10-2006 13:27:05) (svar på 38895)
Jens Jagd #4674, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 62.107.83.69)
Tillykke med den gode oplevelse.

Så må jeg hellere også tilføje en:

Første lørdag i efterårsferien var min kæreste og jeg på vej til Birkerød, over Århus-Odden, men ved motorvejsafkørsel Arhus Nord nægtede servostyringen i min 90" pludselig at samarbejde. Vi holdt ind i vejkanten og ringede til Falck, som jeg havde fået abonnement hos om torsdagen...! Mens vi holdt og ventede stoppede en barmhjertig sjæl i en ny 90" og spurgte om vi var OK. Tak for det. Det er Land Rover-ånd i rigt mål (Stooor smiley). Da bilen så var blevet bugseret til min kærestes forældres landsted ved Herning, kunne jeg konstatere at det blot var en omløber på et olierør ved servoenheden der havde løsnet sig, og kunne repareres i løbet af et par timer (Der er trangt bag luftfiltret).

Alt i alt en dejlig oplevelse med den gamle bil.

Venlige hilsener til alle de ligesindede på, og udenfor landevejene

Jens Jagd
Index
38958: sv: sv: En herlig Land Rover oplevelse. (24-10-2006 19:58:58) (svar på 38946)
Christian Carl Holten + #2660, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 83.89.50.191)
Hvor er det godt at være medlem af en klub, hvor der står i vedtægterne, at man skal stoppe, hvis man ser andre LR i knibe.
Mon den flinke mand i 90" var et klubmedlem, der havde nærlæst §18?

LR-vink
Ulla Holten
Index
38985: sv: sv: sv: En herlig Land Rover oplevelse. (26-10-2006 11:57:16) (svar på 38958)
Jens Jagd #4674, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 62.107.92.71)
Hej Ulla.

Måske, måske ikke. Måske var det bare LR-ånden der opfylder os alle når vi kommer bag rattet af et Solihullprodukt. Det er ihvertfald fantastisk når det sker (stooor smiley)

Vink og blink

Jens Jagd
Index
39024: sv: sv: sv: sv: En herlig Land Rover oplevelse. (27-10-2006 15:56:33) (svar på 38985)
Jakob Edelvold (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 87.51.245.193)
Så skal jeg næsten tilføje, at vi på vejen hjem fra prøveturen observerede en pige i en 90" ,som holdt i vejsiden og talte i telefon. Vi blev enige om at det skulle hun have lov til, men hvis hun stadig holdt når min kammerat kørte forbi hende 10 minutter senere, så skulle han lige høre om der var noget i vejen. Det var der, men hun havde det under kontrol, så han skyndte sig hjem, idet han var lidt sent på den på grund af det uventede mekanikerjob.

Jakob Edelvold, 6318
Index
39028: sv: sv: sv: sv: sv: En herlig Land Rover oplevelse. (27-10-2006 17:00:12) (svar på 39024)
Jørgen Laursen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 83.73.111.187)
Tja.... jeg susede forbi en 110", der holdt i nødsporet, på E45 i sønderjylland et sted. Jeg nåede ikke at stoppe, så Land Rover guden, gav mig så, et sprunget bagdæk 500 meter længere fremme. Så kan jeg lære det!!
Undskyld!!