62840:
sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: 2,5 TD og brændstofbesparelse (04-05-2008 15:04:58) (svar på
62834)
Morten Dam #6034, reg. nvsj (medlem) (
ip-adr: 80.160.111.54)
Apropos brændstoføkonomi:
Med en minimal prisforskel på benzin og diesel eller ligefrem en højere pris på diesel og med en markedspris omkring 120$ pr. tønde og truende udsigter til prisstigninger på op til 200$ pr. tønde er der givet gode grunde til at se på bilernes ydeevne - men i endnu højere grad på de respektive bilføreres ditto.
Med fører, nyrenoveret topstykke, Ekspedition-stativ på taget, vinterhjul og 2,3 bar i dækkene for og bag tøffer min Disco 1 300 TDI fra 1997 mellem 10,5 og 12,0 km/l alt efter kørselsmønster.
Laveste facit efter renoveringen har været 10,5 km/l på en 200 km tur fra Sjælland til Jylland med 110-115 km/t som marchfart på motorvej – med stativ på taget.
Når det bliver pillet af, øges ydelsen formentlig med 1-1,5 km pr. liter.
Der kræver ingen magi at få den over 10 km/l. En bil med optimal motorjustering og korrekt dæktryk er naturligvis et must. Det samme er en bevidst kørestil med maksimal udnyttelse af gearing og drejningsmoment.
Ved konstant at køre økonomiløb mod sig selv og anstrenge sig for at få det optimale ud af køretøjets maskineri ved at køre defensivt og strategisk bliver der råd til mere - foruden større fysisk og psykisk komfort. Og uden nævneværdigt tab af tid.
Det kan anbefales.
Fortsat god søndag
Morten