tilbage

Land Rover Forum  

Index
70829: Alt lys forsvandt! (16-10-2008 18:28:38)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 80.164.64.83)
På vor efterårsferietur gennem Jylland fik vi pludselig syd for Herning en del nye venner. Der blev blinket til os af ukendte medtrafikanter og det huede os ikke. Ind på nærmeste vigeplads for at kontrollere, om der var noget galt. Ganske rigtigt: al lys var pist væk, selvom det ved afrejsen fra Tønder halvanden time forinden lyste som det skulle.

Belært af en 'lys'-tråd forleden her på Forum, tog jeg fat i lyskontakten: stillet på positionslys, lyste dette; stillet på nærlys forsvandt alt.

Vi kørte kun med positionslys tændt de sidste få kilometre til det uafhængige Land-Rover værksted Ole Meldgaard i Herning - men vi var altså ikke de eneste, som kun havde valgt denne lygteføring.

Efter en halv time var kontakten udskiftet og sikringsholderen repareret.

Kontakten kostede 471,- DKK, to sikringer 30,- DKK minus rabat plus en halv times arbejdsløn på 198,- DKK og alt tillagt 25 % moms: 804,- DKK altilat.

TAK for god service til fornuftige penge!