tilbage

Land Rover Forum  

Index
7132: Absolut NY! (19-01-2003 21:30:44)
Rasmus Ege Olesen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 131.164.133.161)
Mit navn er Rasmus. Jeg er 20 år gammel og spejder med meget stort S.
jeg har tit stået i den situation, at jeg mangler et køretøj som kan fragte mig hvor som helst, når som helst og helst med hvad som helst.
Jeg overvejer derfor stærkt at anskafe mig en LR. min kærlighed er faldet på en 109 sIII. spørsmålet er så er det muligt at finde en til 25 - 30.000 uden formeget rust i rammen (CF Auktioner?) og ellers i en "ordenlig stand" jeg er i lære som elektriker og har derfor ikke vildt mange penge til dele.

Hvad skal jeg være specielt opmærksom på når jeg køber, slør, rust, hjemmefusk... Hvor køber man desuden den så roste Haynes manual? og hvad koster den?

På forhånd tak for hjælpen.
Index
7138: sv: Absolut NY! (19-01-2003 23:56:57) (svar på 7132)
paul sehstedt (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 212.54.69.244)
Din kærlighed er faldet på det rette objekt og Du kan få en hæderlig vogn for en 20-30.000 DKK. Men det haster ikke for Dig at købe en bil. Meld Dig først ind i klubben og knyt nogle kontakter med Dine regionskamerater, som sikkert gerne vil hjælpe Dig med at finde 'bilen'.
Her på siden under rubrikken Rover-børsen finder Du et vidt udvalg af 109, men Du bør gå efter en diesel, hvis Du kører mange km og en benziner, hvis det er knap så mange årligt. Tag een på gule plader og hvis den er over 25 år gammel, kan Du få den på en veteranbilforsikring, ca 2.000 årligt. Nyere koster ca det dobbelte alt afhængig af, om Du tidl. har haft bil.

Kan Du finde een med en 2,5 l diesel, er Du på rette vej. En diesel skal starte uden alt for mange omdrejninger og den må ikke lyde som den værktøjskasse, der kastes omkuld. Der må gerne være lidt sort røg, når Du accellerer, mens hvis røg tyder på, at motoren ikke er korrekt justeret, fejl ved een eller flere dyser eller utæt dieselanlæg. Det er ikke nogen racerbil, Du køber: marchhastigheden for en 2,25 l diesel med 3 eller 5 hovedlejer er på 80 km/h. En veloplagt diesel kører ca. 10 km/l, mens benzinudgaven ligger på 7- 8 km/l.

Rust i rammen er et alvorligt problem og her bør Du tage en fagmand med på kig / råd, som kan se rammen. Rusten lurer ALLE steder lige fra rammen, torpedoen, dørramme.

Kan Du i første omgang nøjes med en pickup med presenning, kan Du måske finde en 1983/84 110" diesel. Der er een i Rover-børsen ellers kig i Den Blå Avis, hvor jeg har fundet flere gode LR.

Køb een, som er nysynet. Det giver en del sikkerhed og Du skal ikke stille til syn inden for to år.

Vægtafgiften for diesel er højere end for benzin. Jeg mener, en diesel koster ca. 4.400 helårlig og en benziner 1.540, men Du må ikke hænge mig op på disse beløb. Forskellen skal Du tage højde for i Din økonomiske beregning.

Brændstofomkostninger pr. km er for benzin 1,10 DKK ( Ø 7,5 km/l og 8,25 DKK/l ) for diesel 0,72 DKK ( Ø 10 km/l og 7,20 DKK/l). Ved et årligt kørselsbehov på 10.000 km vil benzineren koster Dig ca. 12.500 DKK og diesel 11.600 DKK, hvis vægtafgiften iberegnes.

Kører Du under 10.000 km, bliver benzin det billigste.

Der er lidt flere hk i en benziner, hele 70 hk trækker kareten, mens dieselmotoren kun yder 52 for de helt gamle og 60 for de nyere.

Køb indreg. bil med en historie, dvs, hvor ejeren kan fortælle Dig noget.

Haynes manual kun købes i klubbutikken.

Flere spørgsmål kan stiles direkte til mig på woodpeckersviewpoint@hotmail.com

God jagt - og velkommen i klubben !!!
Index
7166: sv: Absolut NY! (21-01-2003 20:18:47) (svar på 7132)
Henrik (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 62.199.202.21)
Et godt supplement til Haynes:

http://the-land-rover.com/Manuals/types/Series23.htm

Alle siderne er i glimrende kvalitet og bogen er uundværlig for alle der selv roder med deres serie III.

Mvh.
Henrik