En fantastisk bil (31-10-2003 17:31:03)
Kasper
Set i lyset af at indholdet af forummets mange gode indlæg ofte består af problemer med Land Roveren, kommer der her et par linier hvis formål kort og godt er at hylde denne legendariske firehjulstrækker.
Jeg har i går netop solgt min 90 " som jeg desværre kun havde i et par måneder. Grundet en arbejdsmæssig opsigelse og en beslutning om at starte på en vidergående uddannelse til februar, måtte jeg se i øjnene at en Land Rover på en fremtidig SU-økonomi, ikke kan hænge sammen.
Trods mit relativt korte visit med bilen, lærte jeg den nu helt godt at kende og på trods af en større reparation af døre samt gentagende problemer med forvarmer / ladeanlæg blev vi med tiden ret så gode venner.
Jeg har i en del år haft flere forskellige Toyota firehjulstrækkere som jeg har haft megen fornøjelse af, men efter mit møde med Land Roveren er jeg mærket for bestandigt. Første gang jeg sprang op og tog fat i rattet var jeg solgt, faktisk tror jeg aldrig mere at jeg vil kunne nyde at køre i andet.
For mig er Land Roveren meget mere end en bil, den er det
ultimative symbol for frihed, at kunne køre hvor og hvorhen man vil.
En fantastisk bil som er helt sin egen, og med sjæl og køreegenskaber der går langt over historien.
Hilsner fra en pt. tidligere Land Rover ejer.