Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: En fantastisk bil (07-11-2003 16:50:21)
Per Olsen
Ja ... en Serie IIa er en dejlig bil. Og sålænge det er de små ting, der er galt er reperationsbudgettet lavt. Dog har jeg i løbet af 2003 måttet hælde en del penge i min dejlige Serie IIa, da kobling, fjedre og kardanger brød sammen sådan oven i hinanden. Da jeg ikke havde tid til selv at rode med det måtte jeg ty til en god mekaniker (Kim Villadsen i Ølstykke) - og selvom han efterhånden får dollartegn i øjnene når han ser den, så kan jeg roligt sige at man får meget for pengene. En god ting ved en SIIa er selvfølgelig også at man sagtens kan laaaaaang tid med et halvdød kobling ... eller et kardangled der er knækket i den ene side (havde jeg vidst at det var det - havde jeg nok ikke kørt i 1 1/2 måned med rystelser). ;-)

Jeg er heldigvis ikke på SU - men er man det skal man nok også lige skele til brændstoføkonomien. Kører man 200-300 km. om ugen kan en SIIa med 2 1/4 l. benzinmotor hurtigt æde SU'en op.

Det værste ved en Serie-bil er vel at man skal kigge på bremser inden et syn ... for det der med at bremse lige ... det gør den åbenbart ikke mange dage ad gangen. ;-)

Kørekomfort er åbenbart en subjektiv ting ... for i mine øjne er det at skovle sneen væk fra instrumentbrædtet efter en aften med fygesne, at kravle i en foret keddeldragt for at holde varmen, at køre med handsker (til isklatring), at have ørepropper i ørerne når man kører på motorvej (ønsker ikke at få tinitus) og selvfølgelig den behagelige afstessende rumlen afsted.

Jeg kører meget på motorvej ... og det ER da en fornøjelse at køre 95 km/t og se alle de der hysteriske 2.0-terrorister lave sindsyge manøvrer, blinke med lygterne og dytte i hornene ... blot fordi de synes at man er lidt for længe om at overhale et lastvognstog. Det bedste er nu når en af dem klæber sig helt op i halen og trykker hornet i bund ... så er det lige som om gassen går lidt af min bil ... og pludselig kører man kun 85. ;-)

Man skulle måske sætte en provokerende streamer i bagruden ... så de kan blive endnu mere hysteriske.

La-Ro hilsen fra
Per
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "styrekugle"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.