sv: Dieselfyr (08-12-2003 19:33:28)
Lars Hermansen #3160, reg. fyn
På en TD5 kan du kun montere dieselfyret med en ekstra slange der suger helt nede i tanken. Dette skyldes at TD5 maskinen fødes med relativt højt tryk fra pumpen der er monteret i tanken. Der er lavet et ekstra rør/hul på pumpen i tanken, som slangen til fyret skal ned igennem. Slangen skal så langt ned at den kan suge diesel op selvom tanken er ved at være tom. På en 110" tror jeg ikke det er muligt at montere slangen uden enten at tage tanken ud eller at skære en inspektionslem i bunden af bilen. Jeg er selv af den holdning at skal jeg skifte pumpen på et tidspunkt skærer jeg enten et hul i bunden eller tager bagkassen af. Dette skyldes at der sidder 4 forskellige slanger på pumpen der skal demonteres og sættes rigtigt i igen uden at få nogen form for skidt i (det skulle være meget destruktivt på en TD5 hvis der kommer skidt med op til indsprøjtningspumperne).
Venlig hilsen Lars