Hej Kristian,
Batterier er en selvstændig videnskab og religion. CCA (Cold Cranking Amps) siger noget om hvor kraftig strøm batteriet kan afgive ifm at man starter, og Ah siger noget om, hvor meget kapacitet der er på batteriet.
Det var en længere test af diverse batterier i LRO for et par blade siden. De havde teste både dyre og billige batterier. Som jeg husker det, endte de med at anbefale et "no name" batteri - her var der mest "value for money".
Nogle af de dyre batterier har en længere holdbarhed ved brutal kørsel gennem Afrika, og nogle er bedre hvis man ofte bruger spil.
Jeg skal hverken gennem Afrika lige foreløbig, og har heller ikke noget spil så derfor købte jeg et batteri ved Thansen i sidste uge. Baggrunden var, at mit gamle efterhånden ikke kunne trække starteren rundt mere - slet ikke med den kulde som vi havde.
Det batteri jeg købte kan du finde på nedenstående link. Det har 95 ah og CCA på 800 amp. Ifølge LRO er disse værdier mere end rigeligt til almindeligt brug. (CCA må bare ikke være under 600 amp)
Efter at jeg har monteret det nye batteri, så springer bilen igang som en mis. På denne baggrund kan jeg derfor godt anbefale batteriet. Om det så bliver skiftet ud om et par år - det må tiden vise.
Pøj med det,
Jesper
Defender 300 Tdi
http://www.thansen.dk/product.asp?c=6465774222&n=-1985555946&pn=-1985515535