sv: Tæring i dørplade (03-01-2004 18:27:46)
Mai & Stefan Wandel #6008, reg. øjy
Ja - men hvilket materiale snakker vi om og hvad slags tæring er der tale om?
Jeg går ud fra at det nok drejer sig om aluminium (Birmabright) - hvis det er tilfældet så er fremgangsmåden for korossionsbeskyttelse lidt speciel. På en ren og ubehandlet aluoverflade har iltens påvirkning været med til at danne et oxidlag som så giver Al3O3 - denne hinde, der er mikroskopisk tynd er med til at beskytte metallet mod korossion men samtidig den uheldige egenskab at maling har svært ved at binde (ses ofte som afskalninger i flager).
Du kan med fordel rense til ren metaloverflade ved enten at slibe (exenterslibe) eller sandblæse det angrebne område samt selvfølgelig lige give den resterende dør en svag omgang også - kun så malingsfladen bliver ru for at det nye lag kan binde bedre.
Oxydhinden dannes indenfor ca. 1 time - så længere tid skal du ikke lade gå inden du maler over.
Jeg har set grelle eksempler på pletvis grubetæring forårsaget af kemikaliepartikler i miljøet (agressivt miljø) - her er der så IKKE tale om gængs korossion forårsaget af fugt eller anden forbindelse til vand - altså en ren kemisk reaktion på pladesteder der ikke har været beskyttet af maling -- er det den form for korrossion vi her taler om?
Men alfa og omega er: grundig rengøring til bart metal - 2-3 lag grunder (beregnet til alu) med mellemslibninger -- og endelig 1-2 lag overcoating/topmaling --- så skulle det ikke gå helt galt.
;-) Stefan - Skanderborg