Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: gløderør igen - igen (30-03-2004 21:53:57)
Niels Svarø #6306, reg. øsj
Hej Lennart

Der er noget som typer på, at alle gløde samt formodstand er stået af (kaput). Fra din tidliger beskrivelse her i Forum, er dit gløderørsanlæg to-polet hvor de fire gløderør sidder i serieforbindelse med en formodstand (glødetråden på torpedoen). Opstår der fejl på denne type anlæg får du ingen eller, i værste fald fuld spænding på gløderørene. Resultatet har du netop selv konstateret.

Hvis du har anskaffet et multimeter eller kan få dine gløderør og formodstand målt for gennemgang (o Ohm) vil det være et godt sted at starte din fejlsøgning. Check din strømskinne(de kobberskinner som forbinder gløderørene indbyrdes) samt kabler imellem formodstand/gløderør og kontakt/formodstand. Check ogs din batterispænding.

En af årsagerne til defekte gløderør kan være forkert indsprøjtningskarakteristik(stråleform) på dine brændstofdyser. Hvis dine dyser er dårlige, står til for lavt indsprøjtningstryk og giver dårlig eller ufuldstændig forbrænding vil uforbrændte koksrester sætte sig på gløderørene og dermed forhindre dem i at afgive den varme som du tilføre ved hjælp af batterispændingen. Gløderørene overbelastes og brænder af.

Når du beskriver at gløderøret har en inskribtion for 7 volt, bør du kontrollerer at det er de korrekte gløderør du anvender. Her gælder samme regler som for tændrør til benzinmotorer, hvis du skruer de forkerte rør i får du problemer. Check partnummer med workshop-manual eller Drivers Handbook - hvis du ikke har disse bøger kan du spørge hos en forhandler af BOSCH baseret på din vogntype og motor.

Som jeg læste flere af indlægene til dit problem, var der flere tilbud om hjælp fra den din egen del af landet - prøv dem.

- det kan gå godt

Niels




Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "bladfjeder"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.