Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: Oliespild fra Salisbury bagtøj 109" (20-05-2004 14:21:30)
Jørgen Lundrup #3771, reg. fyn
Hej Peter!

Ja, du skal have både hjul, bremsetromle, stikaksel, nav af og lejer ud; det kan lyde slemt, men det er ikke så galt endda!

Du skal, ud over almindeligt værktøj, have fat i en stor (special)topnøgle til de store møtrikker i navnet. Nøglen kan du købe hos Midtjydsk, eller også kan du sikkert låne en i din region – hvis jeg var dig ville jeg nok kontakte regionen under alle omstændigheder for at få tips og råd om både demontage og montage, under alle omstændigheder bør du nok også låne/anskaffe en værkstedsmanual, pengene til sådan en er godt givet ud, (du kan købe den i klubbutikken).

Oven på både forreste og bageste akselrør sidder der en lille knast; det er udluftningsventiler. Inde i dem sidder der en lille kugle, som skal kunne bevæge sig helt frit; skru ventilen ud (pas på, der ikke kommer skidt ned i akselrøret) og læg den til opblødning i en sjat petroleum eller rensebenzin. Blæs den derpå grundigt igennem, og check, at kuglen bevæger sig frit (ryst ventilen, så kan du høre det)På med ventilen igen, og så skulle du ikke få problemer med overtryk i røret foreløbig!

Bananskræller i overgearet?! Jeg tror du skal vælge mellem at tåle støjen og få det renoveret; hvis først man skal bruge banantricket i en gearkasse, har den allerede gået 100.000 km for meget...

Venlig hilsen
Jørgen Lundrup
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "vandpumpe"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.