sv: Freelander/Discovery - hvad skal man vælge (16-08-2004 19:25:15)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn
Mojn Georg !
En Discovery er større og stærkere end en Freelander, som er det seneste skud på Land-Rover-stammen. For ca. 200t DKK kan du få een med auto, AC, diesel - et herligt køretøj fra år 2000. Freelanderen er mere lapset og fræk, men står også distancen. De dyre SUV som Mercedes, BMW eller VW slår den nemt i terrænet og driftsøkonomien er sikkert bedre end de dyre tunge drenges fra automobilens store fædreland. Der er skrevet meget om Freelanderens pålidelighed, men det er altid fejlene, vi hører om mens kvaliteten anses som en selvfølge, der ikke bør omtales (hvilket reelt betragtet er korrekt). Jeg kender Freelander-ejere fra begge lejre: den ene bander bilen langt væk; den anden har aldrig haft en mere problemfri bil....
Hvis du skal køre mange kilometer årligt, vil en Freelander være den økonomisk bedre løsning, men skal du trække mange tunge læs, er der mere kraftoverskud i en Discovery. Komforten er nok nogenlunde den samme og dieselmaskiner plager tegnebogen mindst, når der skal fyldes på tanken.