sv: sv: sv: sv: Akkumulatorer (07-09-2004 10:46:13)
Kim Horsevad #6594, reg. njy
Du kan lave et splitladesystem med anvendelse af dioder; men det skal i så fald være ret kraftige dioder. Den normale måde er at koble de to batterier sammen med et relæ, som kun er sluttet mår generatoren leverer strøm. Derved kan man mindske (men ikke helt fjerne) de forskellige negative effekter ved parallelkoblingen.
Hvis der er tale om et standard 12V bilbatteri hvor du udskifter hele batteriet kan du roligt udskifte til et hvilket som helst andet 12V batteri. Der kan ikke ske skade på hverken generator eller ledningsføring. Men hvis batteriet ikke har kapacitet nok vil det ikke kunne starte motoren.
Batteriets kapacitet måles i to enheder, nemlig amperetimer (hvor mange timer batteriet kan levere en strøm på een ampere) og CCA (Cold Cranking Amps). CCA værdien er sådant set den vigtigste, det er nemlig et mål for hvormange ampere der ved start kan trækkes ud af batteriet.
Visse af de større batterier (målt i amperetimer) har faktisk en ganske lav CCA værdi. Derfor er det ikke altid en fordel med eet stort batteri. Det er faktisk også grunden til at der ganske tit laves en parallelkobling af bilbatterier, fordi man på denne måde både for mange amperetimer og stor CCA.
Med venlig Hilsen,
Kim Horsevad