Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: Ikke SÅ smart, Claus... (21-10-2004 12:42:50)
Jørgen Lundrup #3771, reg. fyn
Hej jesper (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 152.73.67.25)!

Hvis du som medlem kiggede lidt i klubbens regler, ville du se, at reglen om, at man bl.a. kan invitere søsterklubber til arrangementer NETOP muliggør, at man kan få lejlighed til at lege med fremmede mærker, hvilket vist var, hvad du efterlyste. Denne regel er derfor essentiel, hvis vi gerne vil se andre blandt os, og det er den af mange grunde. Fordi man tager fejl med hensyn til at vælge bilmærke, behøver man jo ikke ellers at være helt håbløs!
Når jeg brugte ex. med SORD, så er det, fordi vi på Fyn især med denne (søster)klub har et fortræffeligt samarbejde, vi inviterer dem og de inviterer os, på den måde får begge klubber glæde af hinandens terræner, og det er vel godt? Min indvending gik på, at der er mange i klubben, der ønsker "ren klub". En yderst uheldig konsekvens af status som "ren klub" ville være, at vi isåfald ikke ville kunne se andre mærker til LR-arrangementer og altså heller ikke ville blive inviteret med til de andres, og det ville IKKE være godt, vel? Vi har derfor al mulig grund til at være tilfredse med reglerne om dette som de er nu, men de er altså resultatet af et kompromis: ånden i dette kompromis bygger på, at det enkelte medlem til terrænarrangementer i klubben har ret til at forvente, at der KUN deltager biler af mærket Land Rover. Hvis der derfor er inviteret andre, hvad der altså nu er mulighed for, SKAL der gøres opmærksom på det i annonceringen, så medlemmer kan træffe deres forholdsregler (de kan jo så blive væk, hvis de ikke kan tåle at se andre mærker, eller hvis de evt. mener, at de inviterede udgør en sikkerhedsrisiko. Jeg mener, det er et kompromis, det er til at leve med og det er derfor uheldigt, hvis arrangementsledelser rundt om i landet indfører begreber som "stående invitation" eller lignende, fordi det kunne medføre, at vi endte med et fornyet krav om "ren klub". Sidste gang, kravet blev rejst, var det på et hængende hår, at vi fik afværget forslaget ved netop gennem kompromiset at bevare muligheden for at se "andre".

Jeg ved jo ikke, hvilke interesser, du ellers har i klubben jesper (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 152.73.67.25), men mener du, at det kan være en opgave for vore kørselsinstruktører at vide nøjagtigt, hvordan Toyotaer, Mitsubishier, Suzukier, Jeeper, Daihatsuer og hvad der ellers kalder sig terrænkøretøjer, opfører sig i terræn? – bliver de uddannet til det? Naturligvis ikke! Jamen hvordan kan man så pålægge dem at instruere kørere af andre mærker end LR? Hvis du har en øreskavank, ville du så bryde dig om at komme under kniven hos en kirurg, der er specialist i knæled? Tror du han ville påtage sig opgaven?

Hvis du er flov over den indstilling, som jeg bringer for dagen, og din flovhed begrundes med at det "jo trods alt (er)en fritidsaktivitet og den slagsdømme kraft der udvises her bør begrænses til den direktion eller bestyrelse man sidder i", så gør jeg dig gerne flov og jeg agter ikke at tie stille, det kan jeg forsikre dig om!

Venlig hilsen
Jørgen Lundrup
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "tandrem"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.