Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: sv: sv: sv: Hvad er der galt ? (21-10-2004 20:10:54)
Kim Horsevad #6594, reg. njy
Hvis du ikke har umiddelbar mulighed for at skifte gearkassen; men alligevel gerne vil have bilen ud at køre umiddelbart så findes der altså en ad-hoc løsning.

Såfrem fejlen kan lokaliseres til at noterne på hovedakslen i hovedgearkassen er slidt så meget ned at de ikke længere passer med indgangstandhjulet i transfergearkassen kan det altså lade sig gøre at svejse indgangstandhjul til hovedsksel.

Du kan uproblematisk diagnogsticere problemet ved at afmontere pto-dækslet, som er den runde plade der sidder bag på transfergearkassen i forlængelse af hovedgearkassen. Hvis du fjerner midtersædet og pladen derunder ser du lige på den!

Du skal bruge en eller to nye pakninger når sætter dækslet på igen. Det er ikke nok at bruge flydende pakning, da pakningens tykkelse egentligt er en delkomponent i lejetilspændingen.

Når du har afmonteret pto-dækslet kan du se enden af et tandhjul med hovedakslen inden i. Hvis hele området er dækket af metalsmuld, så er det et dårligt tegn! Når du har renset metalsmuldet af, således at der ikke falder noget ned i selve gearkassen kan du med lidt tålmodighed og vrikken frem og tilbage hive hele indgangstandhjulet bagud og ud af transfergearkassen. Du vil da umiddelbart kunne se problemets omfang.

Hvis du beslutter dig for ad-hoc løsningen, nemlig at svejse aksel og tandhjul sammen, så find en god ven eller habil "landsbysmed" med gode svejseevner. Det er vigtigt at svejsningen fordeles i et diagonalt mønster ligesom ved tilspænding af hjulbolte. Hvis du blot svejser hele vejen rundt om vil aksel og/eller tandhjul vride sig pga varmen. Sørg for at køle med trykluft, således at varmen ikke sprænger lejerne på indgangstandhjulet.

Lejehuset på den inderste af dækslerne over pto-udgangen skal selvfølgelig være monteret og tilspændt med korrekt moment under svejsningen.

Du skal dog være opmærksom på at det vil være en midlertidig løsning. Varmen fra svejsningen vil svække akslen, som på et eller anden tidspunkt må give op pga. metaltræthed. Stumpen af akslen er dog rigelig lang til at man kan gentage proceduren et par gange; skal dog bruge et nyt indgangstandhjul hver gang. Hvis du får brug for at demontere gearkassen medens hovedaksel og indgangstandhjul er svejset sammen på denne måde er eneste metode til adskildelse en ilt/acetylen skærebrænder. Hvorvidt denne noget brutale adskillelsesmetode kan skade andre dele i gearkassen kan jeg ikke sige noget om.

Hvis du kigger på reg. nordjyllands side under "siden sidst" vil du kunne se et billede af et indgangstandjul med meget slidte noter, det var dog ikke værre end at bilen stadig kunne køre. Fordelen ved at lave svejsningen medens der stadig er lidt noter tilbage er at man da presser noterne sammen, således at det er resterne af noterne der overfører momentet, og ikke selve svejsningen.

Har i øvrigt fået at vide at man som en hurtig vej-side nødreparation kan drive nogle hærdede stålsøm ind mellem hovedaksel og indgangstandhjul og således liste bilen videre. I nødstilfælde gælder alle kneb selvfølgelig; men jeg ville nok være varsom med metoder som kan inducere små metalstumper i en gearkasse...

Med venlig Hilsen,
Kim Horsevad
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "vandpumpe"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.