sv: droparm kugle (02-11-2004 22:26:13)
Eva & Ib Krause-Kjær #3662, reg. øjy
Hej Lars!
1. Køb et rep. sæt til drop-armen (ca. 100 kr.).
2. Demonter splitten, hvis den er der.
3. Skru møtrikken af.
4. Tag en mukkert og hold på den ene side af styrestangen og knald den en på den modsatte side med en alm. halvstor hammer - så plejer den at gå løs...
5. Tag en lille top fra et topnøglesæt og spænd den op nedefra mod pladen under låseringen (på undersiden af droparmen) vha. en skruetvinge op over gevindstykket.
6. Fjern låseringen og løsn forsigtigt skruetvingen - den lille plade sidder i spænd med en fjeder under pladen...
7. Ud med alt "det løse".
8. Tilbage sidder en lille "skål" i toppen af hullet i droparmen - den skal også ud - jeg plejer at bruge en top der netop passer ned i droparmen ovenfra, men så tilpas stor at den i spænd med føromtalte skruetvinge netop kan presse "skålen" nedenud.
9. Når den er ude, samles det hele med nye dele godt badet i fedt i modsat rækkefølge - brug skruetvingen til at presse den nye skål i med og til at presse pladen helt på plads, når låseringen skal i.
Operationen tager 1 times tid afh. af hvor meget det driller - bor du i nærheden af Odder så kik forbi - så klarer vi det hurtigt...
/Ib