Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: Flere oplysninger vedr. "død" start (19-11-2004 20:53:27)
Kim Horsevad #6594, reg. njy
Du skriver 110" 1989 300td ... Betyder det at bilen har fået "transplanteret" en 300TDI, eller er det en mercedes motor..?

Start med at måle spændingen på batteriet, når intet forbrug er tilsluttet. Hvilespændingen er afhængig af den specifikke batteritype, men omkring 12,5 - 13V.

Mål derefter batterispænding medens du starter (forsøger at starte) og / eller forvarme.

Derved skulle du gerne kunne danne dig et overblik over batteriets tilstand for endelig at udelukke denne fejlmulighed.

Hvis spændingen er normal ved hvile, men synker meget (aflæsning under 9-10 V) medens du starter, samtidigt med at starter kun kører meget langsomt (eller overhovedet ikke!), betyder det at batteriet er defekt og ikke kan levere startstrøm. Hvis batteriet har normal hvilespænding, og aflæsningen ikke ændres væsentlig ved startforsøg har du en fejl i relæ eller styring af relæ.

Hvis dit batteri er OK vil du kunne starte bilen med et sæt kabler direkte til starteren (forudsat selvfølgelig at starteren virker). Du skal forsyne disse kabler (ordentligt tykke startkabler) med rigtige polsko og øjetermineringer, der kan ikke løbe startstrøm gennem en battericilps. Husk at sætte bilen i frigear inden startforsøget. Undlad at stramme polskoen når de sættes på batteriet - du skal kunne slå starteren fra hurtigt igen...

Med mindre du samtidigt har strøm på brændstofrelæet vil motoren ikke starte ved ovenstående; men starteren skulle dreje motoren rundt som ved normal start.

Prøv først med voltmeter, således at du er helt sikker på batteriets tilstand.

Og endelig, hvis din motor er forsynet med nogen form for elektronisk styring så er det nok bedst at undlade at koble batteri direkte til starter. Det vil muligvis kunne forvirre noget elektronik...

Med venlig Hilsen,
Kim Horsevad
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "undervogn"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.