”Oasen“ er forsinket! (04-12-2004 21:08:04)
Morten Dam
Før eftersøgninger og efterlysninger af decemberudgaven af medlemsbladet ”Oasen“ begynder at tage fart, skal det oplyses, at bladet er forsinket hos trykkeriet.
OASEN ER FORSINKET!
Til orientering:
Ifølge melding fra trykkeriet fredag, er december-udgaven af ”Oasen“ ikke produceret som planlagt.
”Oasen“ har ligget trykklar i en uge, men uvist af hvilken grund er den ikke blevet trykt. Der har efter sigende været tekniske problemer hos trykkeriet.
Vi har endnu ikke fået besked om, hvornår bladet kan forventes at være distribueret, men det kan næppe være ude før tidligst om en uge til halvanden.
Vi beklager forsinkelsen, men den skyldes i dette tilfælde forhold, som vi ikke har haft indflydelse på.
Man bør derfor søge information om aktuelle aktiviteter enten på den respektive regions hjemmeside eller ved at kontakte regionsledelsen.
Med hilsen fra redaktionen
Morten