sv: sv: sv: Indsamling ´Støt Asien´ og HB ! (14-01-2005 01:54:55)
Hartley Nielsen #2128, reg. mjy
I skriver at I savner vores tilstedeværelse i forumet, men det er meget svært at svare på disse indlæg, fordi som I selv skriver, at det er svært at skelne mellem diskussion om principperne, vedtægterne, holdningen til om man overhovedet skal støtte, eller om beløbet bare var for stort.
Det ser også ud til, at det allerede er blevet en sandhed, at vi har overskredet vores beføjelser, eller vedtægterne.
Det er jo i sidste ende et spørgsmål om meninger og holdninger, men skal vi holde os helt eksakt til vedtægterne, så har vi ikke overtrådt disse.
I §7 om HB´s beføjelser står der om HB at "den råder over klubbens pengemidler til fremme af de i vedtægterne fastsatte formål"
I § 2 Formål.Står der at vi er en interesseorganisation "hvis formål er - i enhver henseende - at varetage medlemmernes interesser som ejere og brugere af Land-Rovere"
Der nævnes så en række eksempler på hvilke ting der kunne fremme formålet, i punkt g) er eksemplet "At udbrede interessen for og kendskabet til Land-Rovere."
Da formuleringerne er så vage, vil det jo altid være HB´s pligt at søge enhver måde at varetage medlemmernes interesser på, og ser man på punkt g) så kan ingen vel bestride at vi har øget kendskabet til ikke alene Land-Rovere, men også til klubben, idet vi optræder på offentliggjorte lister med navns nævnelse.
Så kan man være af den mening at exponeringen ikke svarer til beløbets størrelse, men det er jo en helt anden diskussion. Havde vi kunnet få den samme omtale for 50 øre så tror jeg slet ikke vi havde haft denne diskussion.
Hvis vi så også lodder ånden i vedtægterne, og ser på § 19 der, hvis vi opløser klubben, pålægger os at give hele formuen væk til velgørende formål, så vil påstanden om at vi har overtrådt vores vedtægter ikke holde.
Man kan være uenige i det rigtige i vores beslutning, og som det ses af indlæggende, så er der åbenbart mange grunde til at være uenige. Men det ville være lettere for os at deltage i debatten, hvis debbatørerne gjorde op med sig selv, hvad grunden til deres uenighed er, og hvad det er vi debatterer.
Venlig hilsen Hartley