sv: sv: farvel Freelander og Disco eller historien om en herlig dag i bilen (30-01-2005 20:13:08)
Frank Lund #6039, reg. øjy
Lige mine ord!
Jes, bliv stædigt ved med at vinke.
Jeg kører hver morgen i min SIII gennem den sydlige del af Århus, der hedder Skåde. Her vrimler det med fine damer i Freelandere. Min egen udokumenterede fordom er at det er direktørfruer, der har fået en Freelander i morgengave som et plaster på direktørens dårlige samvittighed over endnu en gang at have forgrebet sig på sekretæren. Nåmennokomdet... Til at starte med hilste jeg på hver og en, men ingen vinkede tilbage, så på et tidspunkt gav jeg op - lige ind til en søvnig morgen hvor én af Freelanderne hilste på mig. Siden den dag hilser jeg på dem alle sammen igen. Flere af dem får efterhånden sådan et stift fremadrettet blik, når de får øje på mig, for de ved at jeg vinker til dem.
En anden god vinkehistorie er den jeg tidligere har skrevet om, om ham på den gule motorcykel, som jeg mødte flere gange på strækningen mellem Odder og Århus. Han vinkede til mig og jeg begyndte også at vinke til ham. Så en dag i Århus hvor jeg holdt stille for rødt lys, kørte han op på siden af mig og stak sit styrthjelmsbeklædte hovede ind gennem vinduet og sagde "sådan en har jeg også!", selvfølgelig med reference til Land Roveren.
Vink frejdigt videre!
/Frank