sv: Test af Defender 2004, td5 (13-03-2005 16:09:16)
Benno Clausen
Det var pokkers, min første tanke var "Han er da vist en rigtig københavner" men næh.. en jyde var han så og tilmed fra Vejle :-) hvor det smukke Tirsbæk ligger.
Tilbage til testen, i grunden overrasker det mig ikke engang voldsomt, men så alligevel, med en ny Defender? At læse din tekst var faktisk en dejavuoplevelse: præcis som jeg selv kunne have beskrevet en køretur i min gode gamle trofaste, lavtydende og højtlydende, Land Rover 90" 2.5 Uden turbo fra 1984... skramleri, træk ind af dørene, høje omdrejninger og larm... Sådan er de åbenbart alle sammen?
De har virkelig forstået at køre konceptet og stilen helt igennem på fabrikken - der er stadig noget særligt ved at eje en "rigtig" Land Rover, det har man forstået at udnytte optimalt. Hatten af for det.
Jeg bruger mine Land Rovere (har 3 stk) jævnligt i terræn og jeg tror nu nok at fordelingen er noget højere med tanke på de Land Rover ejere der kører terræn, måske 60by/40 terræn? De 95/5 tror jeg faktisk passer godt, målt på hovedstadsområdet, alene.
Husk også at Land Rover repræsenterer lige dele kulturarv, historie og ikke mindst eventyr! (Det er jo også det vi køber, hvis ikke kunne vi alle sammen lige så godt køre nogen af alle de her asiatiske "kedelighedsbiler" - for de kører jo da bedre mht. landevejskomforten :-)
Men en defender er og bliver en terrænbil og ikke en "firehjulstrækker". Anskaffer man sig sådan én, bare for at vise omverdenen at "man kører Land Rover", ja så bliver man straffet med larm og regeren og manglende kopholdere ;-) og jeg tager hatten af for at du så netop ikke partout "skal" have en Defender af imageårsager, men vælger at lade den falde, på manglende komfort.
Men sjovt at se din hjemmeside iøvrigt. Held og lykke med de mange spændende projekter, du virker som en kanon entreprenørtype, du skal nok ende i en Land Rover en dag, jeg gætter på en Range Rover - en af de dyre :-)