Tomgang 3.9 V8 indsprøjtning (30-03-2005 18:54:36)
Finn Herreborg #6314, reg. ssj
Hej Land Rover folk,
Min RR døde for mig idag kl. 16.24 i yderste spor på Køgebugt motorvejen i sydgående retning... tjaaa, hvis ikke man kan få opmærksomhed på andre måder så er denne sikker, en flink motorcykelbetjent fik stoppet alle tre baner så jeg kunne humpe over i nødsporet lige tist nok til at undgå at komme ufrivilligt i trafikradioen. Her kunne jeg i ro og mag tænke lidt mere rationelt over hvad problemet var, jeg kunne starte motoren og holde den igang men lige så snart jeg slap gas-pedalen så gik den i stå... jeg strammede omløberen til gaskablet ved indsprøjtningen så det holdt motoren på ca. 900 Omd./min og kunne så kører hjem - meeen, hvorfor kan den pludselig ikke holde tomgangen mere ??? - er der nogle der har idér til hvor problemet kan ligge. Hvordan reguleres tomgangen på en V8'er med indsprøjtning.
Venligst
Finn Herreborg / 6314 - reg. ssj.