sv: sv: sv: Hjælp - kobling (13-04-2005 19:29:45)
Jan Baunehøj Andersen #6070, reg. fyn
Hej Finn
Ud fra din forklaring er problemet altså at koble ud.
En god måde at blive sikker på hvor fejlen ligger er at løsne slavecylinderen fra koblingshuset - stadig med røret på - og trække den fremad ud af koblingshuset (du skal være sikker på at røret kan bevæges de 10-15 cm uden at bøje så du skal sikre at det ikke er holdt fast på stykket helt op til det sted hvor det går på tværs i bilen) så tager du gummihætten (som stødstangen går igennem) af og sætter en stump træ eller andet fast med et par bolte således at stemplet ikke kan hoppe ud og så sætter du dig ind i bilen og trykker et par gange på pedalen. Når stemplet går mod træklodsen bliver pedalen stenhård - hvis ikke så løber der olie forbi enten ved hoved eller slave-cylinderen eller også har du luft i systemet. Og bliver den nu stenhård - så kan du med sindsro pille gearkassen af og tage et grundigt kig på koblingen. Jeg var turen igennem og havde svært ved at tage det store skridt da jeg var i tvivl om jeg havde udelukket den hydrauliske del indtil jeg fik ovenstående ide - det viste sig at en af fjedrene fra koblingspladen var faldet af og gik i klemme bagved fingrene på trykpladen - pedalen kunne trædes ned men fjederen trak gearkassen med rundt.
Held og lykke
Hilsen Jan