sv: Køb af defender (11-05-2005 11:57:27)
Kim Horsevad #6594, reg. njy
Hejsa!
Hvis bilen købes fra en forhandler har du ifølge købslovgivningen krav på en vis form for garanti. Husk at få forhandleren til at skrive det på slutsedlen, da det ellers kan kræve et sagsanlæg at få forhandleren til at acceptere en garantireparation.
Der er brugte biler nok i danmark, så hvis forhandleren ikke vil dette så find et bedre sted at handle!
Husk at checkke bilen for restgæld. Forhandleren skal skrive på slutsedlen at bilen er "fri og ubehæftet". Derved kan et evt. krav mod dig tilbageføres til forhandleren. Men et opslag i bilbogen er altid en god ide.
Hvis bilen står med nummerplade (eller du kender det tidligere indregistreringsnummer) plejer man at kunne finde den seneste synsrapport på bilsyn.dk.
En så ny defender er et herligt køretøj. Stærk og solid og bygget til at holde!.
MKen overvej hvorvidt du virkelig ønsker en 90" eller en 110". 90" er klart mest at foretrække til egentlig terrænkørsel (bedre manøvredygtighed); medens 110" kan ombygges til en perfekt rejsevogn. Når man ser annocerne synes jeg ofte at 110" af samme alder/stand er billigere end tilsvarende 90". Dette er blot min egen iagttagelse, ved ikke om det er generelt gældende.
300TDi motoren havde i visse årgange en begyndede elektronisk styring, som dog (vist nok) kan kobles fra uden at det betyder det helt væsentlige for motorens ydeevne. Hvis du planlægger at benytte bilen til ekspeditionslignende kørsel eller decideret terrænkørsel vil det være en god ide med en bil som ikke er afhængig af elektronik. Hvis disse ting kan have betydning for dit køb så check med en expert forinden.
En bil i den prisklasse bør være uden fejl og mangler. Selvfølgelig vil det være synligt at bilen er ti år gammel; men i den prisklasse skal alt mekanisk, elektrisk og strukturelt være helt i orden. Hvis ikke forhandleren synes at have ekspertisen til at garantere dette er det en meget god ide at kontakte et af ovenstående værksteder. Det vil formentlig også være bedre med et besøg på et af disse værksteder i stedet for en eventuel FDM-attest, da FDM jo ikke just er eksperter i Land-Rover.
Held og lykke med købet!
Med venlig Hilsen,
Kim Horsevad