sv: sv: skift af stempelringe (02-06-2005 15:52:42)
Jesper Knudsen
Hej Hartley
Det var netop den type komplikationer, jeg gerne ville advares om. Jeg fandt priserne på flere af de pågældende dele på paddocks hjemmeside. Stempelringene er jo ikke nogen voldsom udgift. Stempler med ringe synes jeg heller ikke er ubetalelige.
De lejer, man skal skille ad for at komme til, er vel hovedlejerne eller hvad de hedder - dem kunne jeg ikke regne mig frem til den engelske betegnelse for, hvorfor prisen på dem stadig ikke er med i beregningerne. "Main Bearing Shells 5 brg std" var det tætteste jeg kom, men er det dem, du mener?
Jeg kan godt se, at man ikke kan vide, hvad der skal skiftes, før motoren er åbnet. Derfor skulle jeg nok have spurgt, hvad er sværhedsgraden af sådan en reparation, som man ikke kender det præcise omfang af på forhånd? Er det noget, man skal holde sig fra, eller kræver det bare tålmodighed og nærlæsning af manualen (som jeg ikke har endnu)?
Jeg kan tilføje, at motoren har fået nyt topstykke, og at ejeren siger, at han hele tiden har vidst, at de stempelringe/stempler skulle skiftes på et tidspunkt. Derfor mente han at vide med sikkerhed, at det var her problemet befandt sig - men en sælger er jo en sælger.
Venligst Jesper