Land Rover Forum

Svar på indlægget:

finderup 23.-26. juni 2005 (06-06-2005 16:15:26)
Regionsleder, Region Østjylland
Kære alle,
Dette er egentligt ikke et emne til diskussion - kun information - omkring det kommende Finderup arrangement.

Tilmelding kan ske på mail til undertegnede (jorgen@ninety.dk)

Der er adgang for indcheckning på Gule Gaard torsdag d. 23. juni mellem kl. 17.00 og kl. 21.00. Terrænet er IKKE åbent torsdag.

Frikørsel: Der vil være frikørsel både fredag og søndag og da der maksimalt kan være 40 aktive biler i terrænet af gangen, har vi igen inddelt hver dag i to halvlege:

• Kl. 08.30 til kl. 13.00
• Kl. 13.00 til kl. 17.30

Der er en kort briefing i Gule Gaard fredag og søndag kl. 08.15. og kl. 12.45. Hver ”halvleg” koster kr. 50,- pr. bil og du skal betale i Gule Gaard inden du kører ud i terrænet.

Tilmelding til frikørsel sker på mail eller på regionens telefon (30 22 87 33) senest d. 17. juni.
Bliver du efterfølgende forhindret så husk at melde afbud, da du ellers vil blive opkrævet beløbet senere.

Trophy:
Lørdag d. 25. juni kører vi sommerfest-trophy og du kan forvente at der, ligesom til sidste års juletrophy, vil være nogle fornuftige præmier at køre om.
Trophyet bliver afviklet som 5-bils trophy og der kan maksimalt deltage 6 hold!
Denne dag vil der IKKE blive mulighed for frikørsel, men du er velkommen til at følge dit favorithold, eller køre rundt til de enkelte baner for at se hvad der sker derude (kun kørsel af afmærkede rute - kørsel uden for disse medfører bortvisning!).
Hvert hold skal stille med 5 biler, 10 personer og én official og ved tilmelding skal vi have navne på alle deltagere samt official.

Tilmelding til trophy kan kun ske på regionens telefon fra d. 10. juni kl. 19.00. Pris pr. hold er kr. 300,- som betales senest i forbindelse med briefing af official.

Hvert hold bygger selv én bane. Denne skal være ”tilmeldt” på Gule Gaard senest fredag kl. 16.00.
Der er briefing af officials lørdag d. 26. juni kl. 8.30 på Gule Gaard.
Briefing af hold foregår kl. 9.15 på Gule Gaard og selve trophyet starter kl. 10.00 (på den tildelte bane).
Efter endt trophy vil der være mulighed for et bad på Krogsgårde (kaserneelementet).

Sommerfesten:
Det er ikke alle detaljer der er på plads endnu, men vi kan love mad, telt, softice maskine og musik til den nette sum af kr. 125 pr. person (kr. 50 for børn til og med 12 år).

Husk at medbringe godt humør og drikkevarer...

Tilmelding til sommerfesten sker på regionens telefon senest d. 17. juni!

Det med småt:
Du kan kun tilmelde dit eget medlemsnummer og du kan som udgangspunkt kun tilmelde én bil pr. medlemsnummer.
Terrænbevis er påkrævet for at kunne deltage i enhver form for kørsel i terrænet.
Hunde SKAL være i snor HELE TIDEN. Løse hunde medfører bortvisning!
Det står arrangementsledelsen frit at afvise eller bortvise køretøjer, der ikke overholder arrangementets regler.
Arrangementsledelsen forbeholder sig ret til løbende ændringer af regler og retningslinier såvel før, samt under arrangementet.
Spørgsmål eller kommentarer til Regionslederen

Med venlig hilsen
Jørgen Metzdorff
Regionsleder - Region Østjylland
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "bremseskive"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.