Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: turbo på 109" (01-09-2005 18:02:00)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn
Der findes et turbokit til en 2,25 D 5 lejet motor, som Daugbjerg har udviklet for Land-Rovers daværende danske importør.
Men det giver ikke mere end et par hk mere; ydelsen er på ca. 70 HK.
Der var problemer med maskinens holdbarhed; toppakninger kunne blive blæst ud i en håndvending.

Hannon fra Tønder-egnen kører rundt i min gamle OneTen med 2,25 d turbo og har aldrig haft de motorproblemer, som jeg havde (toppakninger).

Derfor er der mere fornuft i, at lægge en 2,5 d ned i maskinrummet, da denne motor ab fabrik yder 68 hk.

Turner Engineering tilbyder performance topstykke til denne motor, så ydelsen bliver hævet med de lovlige 20 ( til 30) % .

Personligt er jeg lidt hooked på denne løsning, men min bankrådgiver desværre ikke. Han kører Suzuki Viagra !

Planing af dieseltopstykke giver ikke samme effekt som ved en benzinmotor, da kompressionen i forvejen er oppe omkring 22:1.

At gøre vognen lettere forbedrer ikke motorens ydeevne, men Karsten mener nok, at den ikke har så meget at slæbe rundt på og udnyttelsen af motorkraften er bedre ! (Gad vide, hvilke præstationer min OneTen kan leve op til, når den først bliver lettet for alt mit skrammel i varerummet ).

Hvis du vil 'tune' din 2,25 l maskine for få penge, skal du få fat i en luftfilterhus fra en 2,5 og montere det sammen med en KN-filterpatron. Forlæng luftindsugningen med et stump slange, der føres frem til frontgitteret på din 109".

Næste gang, du skal skifte udstødning, få fat i en med større rørdimension, så den merluft, et KN-filter 'producerer' kan komme ud af maskinen igen. På den måde får du størst glæde af dit KN-filter.

Du behøver dog ikke at investere i Recaro-sæder, styrthjelm eller forbedret bremsesystem: forskellen er faktisk kun meget lidt mærkbar !

Som jeg i et tidligere indlæg har berettet, har jeg kunnet hæve km-ydelsen pr liter diesel med 400 m ved at fumle lidt med lufttilførelsen.

Det vedhæftede foto viser den 2,25 l diesel, som ligger i Hannons OneTen 1983!


Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "benzintank"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.