Defender 90' tdi, 11/1998 (26-10-2005 22:12:35)
Jørn Faxøe
Efter at have hentet en dejlig rød Defender i Berlin, har jeg i dag har været hos Applus i Nyk. Sj. for syn af køretøjet. Jeg er blevet sendt hjem igen med bemærkningen "09 Varerumsbestemmelserne ikke overholdt".
Noget med 120 cm gulvlængde og 60 cm højde i varerummet som ikke var opfyldt???
En måling af gulvlængden (på gulvet) viste lige 120 cm, men som mange sikkert ved skråner adskillelsen lidt bagover og derefter lodret. Dette er jo nødvendigt, hvis forsæderne skal kunne reguleres. Det betyder, at de 120 cm ikke holder, hvis man måler ud fra adskillelse til bagdør over gulvhøjde ( der mangler jo så 5-10-15 cm ).
Jeg er ikke professor i alle de regler, der tilsyneladende findes inden for køretøjer og frygter nu, at jeg har skudt mig foden ved at købe denne model med henblik indregistrering på gule plader.
En foreløbig værdiansættelse fra Told/skat svarede helt til forventningerne så derfor ingen grund til bekymringer. Adskillige 90'ere kører da rundt som varebiler - har de flyttet skillevæggen frem? eller er det synshallen som har taget fejl? Er Defenderen ikke typegodkendt her i landet?
Hvad gør jeg nu?
Skulle der være én iblandt som har løsningen på dette dilemma, jeg står i, da skal det ikke skorte på en flydende dusør leveret på adressen (inden for Danmark).
På forhånd tak!
Venlig hilsen
Jørn