sv: sv: Vacuumdåse på strømfordeler, V8 (29-10-2005 21:17:46)
Verner Andersen #2749, reg. ssj
Ideen med vacuumreguleringen er at tændingstidspunktet hele tiden er korrekt. Kører man eks. i moderat hastighed med let fod på speederen får motoren en mager gasblanding som forbrænder langsomt, men da spjældet i karburatorerne kun er lidt åbent er der godt med vacuum som trækker tændingstidspunktet frem til det optimale, træder man så speederen ned giver karburatorerne en fed gasblanding som forbrænder hurtigt men til gengæld forsvinder vacuumet og tændingen rykkes tilbage så det stadigt sker på det mest optimale tidspunkt. I motorer med benzinindsprøjtning styrer elektronikken. Den slange der sidder forrest på vacuumdåsen er reelt tilsluttet indsugningsmanifolden, den kan du bruge til det nye, den anden er tilsluttet karburatoren, men før spjældet og skal moderere udslaget, den slange kan du føre til luftfilterkassen. Den lille metaldåse skal kondensere benzindampene så de ikke kommer ind i vacuumdåsen.