sv: sv: sv: sv: sv: Historien om hvordan man kan få 14 års medlemskab af DLRK betalt.. (27-01-2006 11:57:25)
Ib Hammer
Hej Jesper - hvem du så ellers er??
Hvis verden var så sort/hvid som du vil gøre den til, så har du sikkert ret i din profeti, og det vil berøre stort set alle brancher/firmaer i landet. Nu er det jo heller ikke alle, der synes det er livet selv at skrue på bilen.
Fakta er at priserne på vores reservedele løbende er faldet og givet over en årrække nok vil falde endnu mere, bl.a. grundet det åbne europæiske marked, hvilket vi kun hilser velkomment. Avancestrukturen i de forskellige lande har jeg været inde på tidligere. Hvis vi skulle sænke priserne med 10% ville det betyde at vi skulle omsætte 30% mere for at have samme avance i kroner, og med det kendskab vi har til markedet er det utopi at tro det kan lade sig gøre.
At jeg reagerer skyldes ganske enkelt at de priser, der ind imellem oplyses, er ude af trit med virkeligheden, og at kendskabet til vores priser ikke altid er i overensstemmelse med virkeligheden, jævnfør bl.a. den nævnte forrude hvor vores pris ligger 225, - kr. højere end Meca. En besparelse der evt. kan blive spist op af transportomkostning.
Med venlig hilsen
Ib Hammer
Land Rover Danmark A/S