Skift af toppakning(er) V8 - værktøj? (03-04-2006 18:21:38)
Bo Helsted #7196, reg. nsj
Hej Forum,
jeg går og overvejer at skifte toppakningerne på min V8-motor, den er begyndt at lave "mayo" i olie-dæksel og de to flammefælder, der går til karburatorerne. Desuden har jeg ofte "eftertænding" i udstødningen - det lyder jo sjovt, men tyder vel på uforbrændt benzin i udstødningen - sikkert pga. svigtende kompression ? Tomgangen er dårlig ved koldstart.
Jeg har tidligere beskrevet i dette forum, hvordan min køler pludselig gik, og der er faktisk "luftovertryk" selv efter korte ture. Jeg kan ikke ligefrem se bobler i køleren.
Jeg står alligevel for at skulle udskifte udstødningen, og vil så lave "det hele" som en samlet operation.
I den forbindelse vil jeg spørge om:
1) Er Paddocks udstødninger OK, der er jo noget at spare (sammenlignet med MECA).
2) Sidder topstykkerne med strækbolte, skal man købe nye bolte ?
3) Hvilke topnøgle-str. er nødvendige (jeg har kun metriske).
4) Er adskillelse/samling noget l... eller kan det overståes på en eftermiddag (eller midt imemlem..)
Jeg har en kammerat til hjælp med nogen motorerfaring.
Ja, mange spørgsmål, men jeg har ubegrænset tillid til jeres viden!
På forhånd tak for hjælpen.
Vink & Blink (jeg gør det hver gang - desværre ofte énvejs kommunikation).
Bo Helsted
#7196. RR V8 - 1976. Motor ca. 1986 (tror jeg).