Det handler, så vidt jeg har forstået det, i første omgang om, at få sikret sine børn... Det betyder også: børn uden sele = klip i kortet!
Ved lov nr. 303 af 19. april 2006 gennemføres Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/20/EF af 8. april 2003 i dansk ret. Loven indebærer, at der som udgangspunkt ikke må befordres flere personer i biler, end der er siddepladser forsynet med sikkerhedsseler, og at børn med en legemshøjde på under 135 cm skal anvende særligt tilpasset sikkerhedsudstyr under befordring i bil. Endvidere forbydes befordring af børn i bagudvendende barnestole på en passagersiddeplads med en ikke-deaktiveret frontairbag.
Lovens bestemmelser om sikkerhedsseler, sikkerhedsudstyr til børn og antallet af passagerer, der lovligt kan befordres, træder i kraft den 1. maj 2006. Der kan dog befordres et større antal passagerer, end der er siddepladser med sikkerhedsseler til, på bagsædet (eller bagsæderne) i person- og varebiler indtil den 1. maj 2009
Læs mere på dette link:
http://www.politi.dk/da/aktuelt/nyheder/sikkerhedsseler_280406.htm;-Jørgen