sv: HJÆLP - jeg er forelsket men nervøs for at købe den (14-05-2006 11:53:40)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn
Jeg er lige kommet hjem fra Rødekro; kørte derover i den overbevisning, at PM havde søndagsåbent som alle andre i området. Det har han sådan set også, men lige idag til familiefest...
Så jeg så bilen gennem en stor udstillingsrude, hvor den smilede tilfreds til mig...
Bilen er tidligere tyskregistreret og ser meget tilforladelig ud. Jeg ville købe den straks, hvis jeg var til små terrænbiler.
Den skinner flot som en blå diamant og en mærkat på forskærm fortæller, at den er bygget af Special Vehicile hos Land Rover.
Hvis jeg får tid til at komme til Rødekro igen i morgen, vil jeg gøre det... men er du opsat på, at købe den blå diamant, skulle du overveje, at kaste din krop ind i et tog og køre til Rødekro.
Kiggede også på en hvid 90", som også er annonceret. Den stod udenfor, hvorfor jeg kunne sammenholde annonceteksten med virkeligheden.
Jeg ville ikke kunne gøre indsigelser.
Hører jeg intet fra dig, prøver jeg på, at bese bilen igen mandag eller tirsdag.