Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: Forslag til forum (10-07-2006 10:52:12)
Jesper Ellegaard #4686, reg. ssj
Hej Christian og andre som er plaget af spam.

Opsamlingen af adresser til spam sker ikke fra forummet, men sandsynligvis fra de mange ubeskyttede pc'ere som står rundt omkring i de danske stuer.
Alle email-adresser på dlrk.dk er skjult for ikke-medlemmer af klubben (dog undtaget på Rover Børsen, hvor man selv kan undlade at indtaste sin email).
Dvs. at en spam-robot ikke har mulighed for at hente noget som helst i forummet.

Men en hjemmepc med et par virusser og lidt spyware er guf for spammerne. Her kan de uden problemer hente email-adresser ud af pc'ens adressekartotek.
Og er du uheldig at det er en af dine bekendte som har sådan en pc stående, så bliver din emailadresse lige så stille suget ud af hans/hendes pc og solgt til spammere rundt i verden.
Herefter er der ikke noget at gøre - andet end at få nogle spamfiltre på din egen postkasse til at filtrere det værste fra.
Du kan selvfølgelig også slette din emailadresse og få en ny - og så iøvrigt ikke udlevere den til nogen som helst.
Så er du rimelig sikker på at der ikke er en af dine bekendte som ved et uheld kommer til at "udlevere" den til spammerne.

Vi kunne såmænd lukke hele dlrk.dk og du vil stadig modtage lige mange spammails med de andre forumbrugere som "afsender".

Du må ud og "opdrage" på dine venner og bekendte og dunke alle som ikke beskytter sin pc med firewall og antivirus oven i hovedet. For det er sådan set deres skyld at din postkasse bliver fyldt med "gode tilbud".

Mvh
Jesper Ellegaard
IT-udvalget, DLRK
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "benzinpumpe"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.