Land Rover Forum

Svar på indlægget:

Kunsten at bremse lige... (06-08-2006 02:00:52)
Kim Horsevad #6594, reg. njyl
Hej Alle!

Bremsesystemet på min 200TDi Defender fra 1994 troede jeg egentligt var meget simpelt. Normalt har jeg blot skulle sørge for at alle dele virkede og var i god orden, så bremsede bilen fint og lige...

I løbet af en måneds tid har bilen dog udviklet en kedelig evne til skævbremsning. Min improviserede bremsemålestand (lang grusbelagt indkørsel) bekræfter min antagelse. Bilen kan kun blokere bremserne på højre forhjul - alle de andre hjul kan ikke blokeres ved opbremsning uanset hvor hårdt man træder på pedalen. Dette bevirker en kedelig tendens til at bilen søger ind mod grøftekanten når der bremses...

Jeg har selvfølgelig checkket, rengjort og renset bremsekalibrene og stemplerne. Der er ingen stempler der "sidder fast" - de kan alle bevæges kun med fingertryk. Alt virker, stemplerne er fine og uden rust og alle tætningsringe er tætte. Andet ville også være mærkeligt - jeg renoverede kalibrene i februar i år.

Alligevel vedbliver bilen at bremse skævt...

Kan det have noget med udluftning at gøre?

Normalt udlufter jeg vha en gammel "blød" gasfjeder, som jeg sætter mellem pedal og sædekasse. Derefter udlufter på udluftningsskruen, lukker til, og påny sætter gasfjederen i spænd. Proceduren har hidtil virket upåklageligt og er relativt simpel at anvende når man selv går og roder med sin bil.

Pedalen føles hård og synker ikke; men bliver først "hård" ca halvvejs i pedalvandringen. Det betyder vel at der stadig findes luft et eller andet sted i systemet?

Alle forslag modtages taknemmeligt!

Med venlig Hilsen,
Kim Horsevad

Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "toppakning"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.