Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: Hjælp! Jeg kan ikke slå min startspærre fra!? (23-08-2006 21:16:04)
Carsten Petersen
Hej Ellen,

Dette er forklaringen fra instruktionsbogen:

Adgang til vognen med nøglen i nødstilfælde
Hvis fjernbetjeningen er blevet beskadiget eller
ikke fungerer, kan startspærren deaktiveres ved
at bruge nøglen til at indlæse en unik firecifret
nødkode. Koden er skrevet på sikkerhedskortet,
og den indlæses på følgende måde:

Hvis du har tabt din fjernbetjening, eller hvis
den ikke virker, er det umuligt at deaktivere
alarmen. Når døren åbnes, vil alarmen blive
udløst (kontinuerligt i maksimalt tre sekvenser
af 30 sekunder), og alarmen vil fortsætte med at
lyde, mens koden indlæses.

1. Tag fjernbetjeningen af nøgleringen, og
hold fjernbetjeningen på god afstand af
tændingslåsen, mens koden indlæses.

2. Inde i kabinen, med førerdøren lukket, skal
nøglen straks sættes i tændingslåsen, som
derefter drejes til stilling ‘II’. Hold nøglen i
denne stilling, indtil alarmen lyder og
afbryd tændingen, hvorefter førerdøren
åbnes og lukkes.

3. Drej tændingslåsen til stilling ‘II’ det
påkrævede antal gange for at indlæse det
første ciffer i koden (hvis det første ciffer
er 4, skal nøglen drejes til stilling ‘II’ og
tilbage til stilling ‘0’ fire gange).

4. Åbn og luk førerdøren (dette vil indlæse
det første ciffer i koden).

5. Drej tændingslåsen til stilling ‘II’ og tilbage
til stilling ‘0’ det påkrævede antal gange for
at indlæse det ANDET ciffer i koden.

6. Åbn og luk førerdøren igen.

7. Drej tændingslåsen til stilling ‘II’ og tilbage
til stilling ‘0’ det påkrævede antal gange for
at indlæse det TREDIE ciffer i koden.

8. Åbn og luk førerdøren igen.

9. Drej tændingslåsen til stilling ‘II’ og tilbage
til stilling ‘0’ det påkrævede antal gange for
at indlæse det FJERDE ciffer i koden.

10. Åbn og luk til sidst førerdøren en gang til.
Hvis koden er indlæst korrekt, slukker
tyverialarm-indikatoren, alarmsignalet stopper
og motoren kan startes.

Hvis du ellers har den rigtige kode og har gjort som beskrevet.

Hilsen Carsten
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "intercooler"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.