sv: sv: sv: Min VM TD range Rover koger (eller gør den?) (11-01-2007 09:31:49)
Niels Svarø
Hej Paw
Har idag til morgen læst om dine problemer og kan byde velkommen i klubben af VM ejere. Jeg kan trøste dig med at VM motoren er en livlig(fin acceleration) og trækvillig sag når den er iorden. Har selv kørt med 2 motorer, begge 2,4, som havde kørt ca. 200.000 km. Begge motorer "døde" men efter en delvis hovedreparation(nye stempler, foringer, plejlstangslejer i top og bund samt nye ventiler og ventilstyr kører den problemfrit. Jeg kan bekræfte de øvrige indlæg vedr. kølevandstemperatur, at termometeret viser ca. 1/4 ved normal drifttemperatur(viseren står mellem 0 og lodret). Jeg har experimenteret med 2 nye termostater(begge originale 80 grader) med samme resultat. Ifølge den danske forhandler(HolmTeknoscan) skal der anvendes en 80 graders termostat for at imødegå overhedning af topstykkerne ved hård belastning som vil medføre revner imellem ventilsæderne.
Et revnet topstykke betyder at kompressionstrykket forplanter sig ind i kølevandssystemet med en kraftig trykstigning som presser vandet ud af overtryksventilen. Samtidig kan det også medføre at der dannes luftlommer i kølevandssystemet der giver uregelmæssig køling. Problemet er ofte uregelmæssigt, afhængig af revnens størrelse og motorens belastning.
Prisen på et fabriksnyt topstykke(uden ventiler) er den ca. 1.900 kr + moms hos HolmTeknoscan. Jeg har et par topstykker af gl. type liggende som du kan få - de har kørt ca. 200.000 km men kan bruges i en nødsituation.
Du er velkommen til at ringe til mig på mobildyret 20 10 50 55.
/Niels Svarø
RR88