Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: sv: Import af disco (05-02-2007 15:24:07)
Ib Hammer
Hej Alexander

Beklager men sikkerhedsseler skal fjernes, det samme gælder "bedstemorhåndtag" over sidedørene i varerummet, og beslag til rullegardin skal fjernes eller blændes, og diverse gode forklaringer hjælper ikke.

Ved det, da det er mig der i mange år, 20, og senest i forbindelse med godkendelse af Discovery 3 og Range Rover Sport har forevist Van udgaven for Skat, foregår altid i Høje Tåstrup, for optagelse på varevognslisten - og det er præcis de ting jeg nævner, der i begge tilfælde er blevet kontrolleret i forbindelse med godkendelsen. Der må ikke være sikkerhedsseler i varerummet, og rullegardinet har for meget præg af personbil. Kan love dig at jeg har forsøgt med diverse udsøgte forklaringer på at håndtagene skulle anvedes til bøjler, rullegardinet til dækning af varer osv. da enhver ting der skal ændres betyder højere pris på ombygningen, og dermed højere pris på bilen.

At et tilfældigt lokalt Skat kontor godkender en bil uden at dette er foretaget kan vi ikke gøre meget ved. Det samme gælder åbning af bagruderne, rent faktisk skal selve rudehejsmekanismen fysisk blokeres med en svejseklat eller andet der ikke lige kan ændres. I værste fald skal ruden limes fast hele vejen rundt. At der så hen ad vejen er lempet lidt på kravene, viser bare at selv Skat ikke er helt statisk, men flytter sig lidt i samme takt som udviklingen, dog ikke helt så hurtigt som vi kunne ønske det - smiley.

Det viser bare at der er flere måder at administrere reglerne på, men de stedlige Skat kontorer har mulighed for at se hvad der kræves af ombygning af de enkelte modeller ved at gå ind på deres interne net og se hvad godkendelsen omfatter, ligesom der ligger fotos af den ombygning der er foretaget.

mvh
Ib Hammer
Land Rover Danmark A/S

Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "automatgear"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.