Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: 30, 50, 95, 180% eller hvad er dagens "afgiftskurs"?? (02-05-2007 17:44:25)
Søren Rasmussen #5846, reg. øjyl
Lad os prøve først at se på den nugældende lov om registreringsafgift af motorkørertøjer m.v.

Denne lov kan ses her: http://147.29.40.91/_GETDOCM_/ACCN/A20070030529-REGL

I denne lov findes hjemlen til den hidtidige, almindelig 30% afgift af brugte biler med totalvægt over 2 ton i § 5, stk. 5, nr. 2, hvor det slåes fast, at der for biler, som har samme karakter som de i stk. 3 nævnte biler, skal betales 30% i registreringsafgift (med diverse modifikation afhængig af under 1 år / over 6 år). Beregningen af en brugt bils alder er defineret i stk. 9.

Så har vi udgangspunktet i den nuværende lovgivning på plads, hvorefter fokus kan rettes mod det fremsatte forslag til lov om diverse ændringer, herunder bl.a. af registreringsafgiftsloven.

Dette forslag kan ses her: http://www.ft.dk/Samling/20061/lovforslag/L217/som_fremsat.htm

Iflg. dette forslags § 1 nr. 16 erstattes den samlede formulering af registreringsafgiftslovens § 5 som anført.

Herefter er det kun at læse sig frem til dét, der nu er stk. 8 om brugte biler, hvor det i nr. 1 fastslåes, at en bil, der er har samme karakter som de i stk. 1 nævnte, berigtiges med 50% (med diverse modifikation afhængig af under 1 år / over 6 år), mens det i nr. 2 fastslåes, at en bil, der har samme karakter som de i stk. 2 nævnte, berigtiges med 30% (med diverse modifikation afhængig af under 1 år / over 6 år). Beregningen af en brugt bils alder skal i den nye lov findes i stk. 12.

Jeg er ikke helt med på, hvoraf tvivlen opstår. Kan det mon være af at fare en smule vild rundt i paragraffer, der ændrer andre paragraffer, numre og stykker, der henviser til andre numre og stykker o.s.v. o.s.v.?

I hvert fald finder jeg hverken i den gamle eller nye lov noget, der indikerer, at der nu skulle være tale en skæringsdato i 1998 f.s.v.a. registeringsafgiften.

Omkring tillægsafgiften er det til gengæld en anden sag jfr. tidligere...

Bortset fra dit "jeg er ikke enig med dig", er jeg sådan set helt enig med dig, Jakob. Men jeg vil vende den med de brugte biler om og sige, at der står ikke noget i de nye regler om, at disse IKKE skulle gælde for brugte biler, der importeres. Og hvor mange brugte biler afgiftsberigtiges mon overhovedet uden først at være importeret? Det giver ikke helt mening for mig.

Mvh Søren R.
90" 50th V8
Hvide plader





Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "forkammer"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.