sv: sv: sv: Norsk 109" ex-mil hva gør jeg? (22-05-2007 16:12:31)
Henrik Hornsved #7091, reg. mjyl
Hej Jacob,
Jeg købte selv en Dansk 88" ex-mili i 40K prisklassen for 2 år siden. Bilen bliver kun brugt lejlighedsvis og listen over ting der er skiftede/gået i stykker ser således ud:
Batteri
Dørlåse
Dørhængsler
Gløderør
Dyser
Brændstofpumpe
Dieseltank
Blæsermotor
Afviserstilk
En hel del elektriske kontakter og stik.
Kølerslanger
Termostat
Udover naturligvis alm. vedligehold, såsom bremser, olier, div. filtre, ventiljustering m.m.
Heldigvis er LR reservedelene billige, men det tar' tid altsammen....
Min kone påstår stædigt at jeg bruger mere tid på at skrue end på at køre i bilen.
Misforstå mig ikke, jeg nyder hvert et øjeblik sammen med min LR - uanset om jeg skruer eller kører, men ovenstående blot for at gøre dig begribeligt at der er mange ting der kan og vil gå istykker på en 25 - 35 år gammel bil.
Fsv. angår rust var min bil i OK stand, dvs. kun overfladerust i rammen og meget lidt i torpedo'en (Mili i DK havde for vane at Pava behandle bilerne). Jeg har selv fået bilen rustbeskyttet hos Dinitrol.
Konklusionen er nok at, uanset hvor meget jeg holder af min LR, så ville jeg nødig være afhængig af den (eller nogen anden 27 år gammel bil) til daglig transport.
Håber det kan bruges?
Mvh
Henrik
P.S. >25 år gamle biler kan forsikres som Classic cars, hvis der er en anden bil i husstanden. Jeg betaler kun kr. 580 om året i ansvar.