sv: sv: sv: sv: sv: Ledningsfarver på tændingsbundstykke (15-09-2007 18:30:23)
Kim Horsevad #6594, reg. njyl
Jeg kender ikke din tændingslås, så hvorvidt den er nummereret rigtigt kan jeg ikke hjælpe med. Den _burde_ overholde Bosch-standarden.
Men, selv uden hjælp fra terminal-numrene er det relativt nemt.
Tændingslåsens formål er at fordele en indgangsstrøm til forskellige udgange.
Der er eet sæt udgange til "acc" funktionen - altså når tændingen er slået til, uden at starteren aktiveres.
Der er en yderligere udgang som aktiveres når nøglen drejes helt over. Dette er udgangen til starteren. Denne position er normal fjederpåvirket, således at nøglen selv springer tilbage når starteren er aktiveret og man slipper nøglen.
Den brune ledning er strøm direkte fra batteriet (over fællesterminal på starteren (og muligvis samlet med andre forbindelser i sikringsboksen - afhængig af årgang, men intet af dette er vigtigt i denne forbindelse))
Hvid: (Sandsynligvis er der en tynd stribe rød på denne hvide ledning) er forbindelsen til det relæ som slår starteren til. Denne kan være forbundet direkte til start-relæet, eller være forbundet over endnu et relæ i sikringsboksen. Hvid/rød skal kun have strøm når nøglen slåes til start.
Røde ledninger er til lamper, instrumentbelysning og tilsvarende. De skal have strøm når nøglen slåes til "acc" position
Orange skulle henføre til viskersystemet - jeg ved ikke rigtig om det giver mening - jeg synes ikke det skulle have noget at gøre på en tændingsbundstykke, men derimod tages fra et udtag i sikringsboksen. Det er dog nemt at afgøre ved en simpel test. Under alle omstændigheder skal denne ledning have strøm når nøglen slås til "acc".
Jeg har aldig skildt el-systemet på en 300tdi helt ad, men hvis den ikke er udstyret med interessante underligheder som alarmer osv. kan du rolig samle tingene sammen og prøve dig frem udfra ovenstående. Så længe du ikke jordforbinder en brun ledning skulle der ikke være fare for gnister eller lignende!
(Husk dog at sætte bilen i frigear mens du arbejder - hvis du lige pludselig kommer til at sætte strøm på den hvid/røde ledning vil bilen starte....)
Held og lykke med projektet!
/Kim Horsevad